tirsdag den 18. juni 2013

KYLLINGEKØDBOLLER..

 Portioner;     4-6
Ind imellem står man lidt og tænker "den her ret mangler noget fylde", og så er det jo heldigt, at jeg netop har fundet en mulig løsning på det problem.
Måske står du og mangler tilbehøret til din aspargessuppe, eller måske er din karrysovs ensom !? Så er her en super nem og enkel opskrift på mine kyllingekødboller.
Lav nu rigeligt.. Du kan jo bare fryse dem ned i portioner.



Ingredienser;
til kødbollerne 

500 g. hakket kyllingekød
1 spsk. frisk hakket persille
120g. hvedemel (eller 1 pose Frikalet)
2½ dl. vand
1 spsk. flydende koncentreret kyllingefond (Knorr)
1 tsk. frisk hakket timian
salt & peber
2 ltr. vand til at koge bollerne i
1 hønse-boullionterning 


Fremgangsmåde;
til kødbollerne 

​Kom kyllingekød, persille, timian, kyllingefond, Frikalet og vand i en skål, og rør det godt sammen.
(Bruger du mel i stedet for Frikalet, tilsæt da en smule salt og peber. Pas på med saltet, da hønsefonden også er salt).
Lad farsen stå og trække i 10 minutter.
Bring 2 liter vand i kog, sammen med en hønse-boullionterning.
Fugt en teske og din håndflade med vand, form 10 små kødboller, og læg dem på en lille tallerken.
Kødbollerne bliver en halv gang større, når de bliver kogt.
Dump de 10 kødboller forsigtigt ned i det kogende vand, og fortsæt med at forme det næste hold.
Put ikke for mange kødboller i gryden, da de ellers vil klistre sammen.
Kødbollerne vil poppe op til overfladen efter et par minutter, og de skal nu have 2 minutter ekstra for at blive helt færdig tilberedt.
Tag kødbollerne op med en hulske og læg dem i en skål eller andet. Nu er gryden klar til næste hold kødboller.
 
Serveringstip;
Serveres sammen med boller i karry m/ ris,
eller i en lækker aspargessuppe for ekstra fylde.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
! TIPS !
DU KAN NEMT FORDOBLE OPSKRIFTEN OG FRYSE KØDBOLLERNE I PASSENDE PORTIONER.
OPSKRIFTEN PÅ ASPARGESSUPPE, FINDER DU
HER

​PUT EVT. 1 tsk. KARRY I FARSEN, SÅ DEN FALDER ENDNU BEDRE I MED BOLLER I KARRY.
OPSKRIFTEN PÅ BOLLER I KARRY, FINDER DU
HER

Ingen kommentarer:

Send en kommentar