mandag den 2. december 2013

FEDTEBRØD..

 Portioner;  -
Nu er det atter Jul, såh frem med mel, sukker og hvad der ellers hører lækker julebag til, og så det ellers bare i gang med det helt store julekage bageri. Dette er min absolutte yndlings småkage, og er ret sikker på, at det også vil blive en af dine favoritter !



Ingredienser;
til fedtebrød

625 g. hvedemel
325 g. sukker
325 g. kokos
625 g. AMA bagemargarine (denne margarine giver det bedste resultat)
1 1/4 tsk. hjortetaksalt
Mandel essens 
Flormelis
Sukkerkrymmel


Fremgangsmåde;
til fedtebrød

Tag margarinen ud af køleskabet i god tid, så det er dejligt blødt at arbejde med.
Tænd ovnen på 200 grader.
Mel, sukker, kokos, margarine og hjortetaksalt røres sammen til en dej (nemmest hvis du har en røremaskine). Ælt derefter dejen lidt i hænderne, til den er samlet.
Dejen rulles ud i pølser ca. på tykkelse med en tommelfinger. Læg 4 på en bageplade med bagepapir, og tryk dem flade med fingrene, til de er ca. ½ cm. høje.

Lav rigelig glasur med flormelis, vand og mandel essens.

Bages i ovnen i ca. 10 minutter (de må kun lige begynde at få farve i kanten, og så skal de ud. De vil ikk se færdig bagte ud, men det er de).
Med det samme de kommer ud af ovnen, stryges de over med et lag glasur og drysses med krymmel (skal gå lidt stærk). Vent 2 minutter og skær så kagerne på skrå i 3 cm. bredde og lad dem køle lidt af, inden de lægges på køkkenbordet for at køle helt af, til de er klar til at blive puttet i kagedåserne.
Med denne portion vil der være til omkring 2 store kagedåser.





Serveringstip;
Serveres med en god kop kaffe eller en kop varm cacao med flødeskum og et drys kanel.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
! TIPS !
BRUG AMA BAGEMARGARINE, SÅ UNDGÅR DU AT SMÅKAGERNE BLIVER FOR TØRRE OG SMULDRER VÆK.



søndag den 1. december 2013

MÅNEDENS TIP..


Hele krydderier, er ikke kun til brug i madlavningen.
Put nelliker, kanelstænger, stjerneanis, allehånde og appelsinskal i et stofklæde, eller i en gammel sok.
Bind en fin festlig sløjfe omkring, og læg den på en varm radiator, så vil dit hjem dufte skønt af hjemmebag, hele Julen !