fredag den 21. marts 2014

BOEUF STROGANOFF / PAPRIKAGRYDE..

 Portioner;     4-6
Et hurtigt kik i køleskabet og vupti.. En ny ret blev til.
Jeg ér og hár altid været helt syg med stortset alt hvad jeg kan putte flåede tomater i.. Jeg er vidst efterhånden kendt for "kun" at lave gryderetter, men når jeg nu ved det er såh godt, hvorfor såh lave en kedelig steg med salt og peber, når man kan få en ret springfyldt med smag, og såh endda ikke engang lige såh uartig, som den kunne være !?



Ingredienser;
til boeuf stroganoff / paprikagryde

500 g. oksekød i tern
1 stort løg
1 pk. bacon (tern eller skiver- hvad du nu bedst kan lide)
1 ds. flåede tomater
1 glas champignon i skiver
1 flaske madlavningsfløde
1 grøntsags-boullionterning
1 spsk. paprika
1 laurbærblad
salt & peber
1 tsk. olie eller margarine til stegning 


Fremgangsmåde;
til boeuf stroganoff / paprikagryde

Pudder kødet ind i paprika, salt og peber, og steg det let i en gryde med olie eller margarine.
Fjern kødet fra gryden, og tilsæt bacon der er skåret i tern.
Hak løget groft, og steg det i gryden sammen med baconen, når dette er begyndt at blive gyldent. (Lad det ikke blive sprødt, for såh branker det og får en helt forkert smag).

Når løgene er blevet bløde og transparente, puttes kødet tilbage i gryden, sammen med champignon (drænet selvfølgelig), flåede tomater, laurbærblad, madlavningsfløde og boullionterning.

Lad retten simre ved svag varme under låg, i ca. 1 time (eller til kødet er mørt og lækkert).


Serveringstip;
Serveres med kartoffelmos, rodfrugtmos eller ris, samt et lækkert groft flútes.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
! TIPS !
DU KAN FINT FORTYNDE SOVSEN EN SMULE MED VAND OG EVT. JÆVNE DEN EN SMULE, OG DERVED FÅ TIL ET PAR EKSTRA PORTIONER, UDEN AT FORRINGE SMAGEN. SMAG TIL FOR EVT. EKSTRA SALT.

TILSÆT EVT. ÆRTER, BLADSELLERI OG GULERØDDER SKÅRET I GROVE STYKKER, FOR EN MERE RUSTIK RET.
FØLER DU DIG UARTIG, KAN DU TILSÆTTE COCKTAILPØLSER OG ERSTATTE MADLAVNINGSFLØDE MED DEN ÆGTE VARER.

ERSTAT OKSEKØDET MED KYLLING ELLER KALKUNBRYST, SOM OGSÅ SMAGER SUPER LÆKKERT.

onsdag den 1. januar 2014

MÅNEDENS TIP..


Hvis din skraldespand ikke står der, hvor du tilbereder din mad, så brug en skål til dit madaffald.
Så slipper du for, at rende frem og tilbage i køkkenet under madlavningen !

mandag den 2. december 2013

FEDTEBRØD..

 Portioner;  -
Nu er det atter Jul, såh frem med mel, sukker og hvad der ellers hører lækker julebag til, og så det ellers bare i gang med det helt store julekage bageri. Dette er min absolutte yndlings småkage, og er ret sikker på, at det også vil blive en af dine favoritter !



Ingredienser;
til fedtebrød

625 g. hvedemel
325 g. sukker
325 g. kokos
625 g. AMA bagemargarine (denne margarine giver det bedste resultat)
1 1/4 tsk. hjortetaksalt
Mandel essens 
Flormelis
Sukkerkrymmel


Fremgangsmåde;
til fedtebrød

Tag margarinen ud af køleskabet i god tid, så det er dejligt blødt at arbejde med.
Tænd ovnen på 200 grader.
Mel, sukker, kokos, margarine og hjortetaksalt røres sammen til en dej (nemmest hvis du har en røremaskine). Ælt derefter dejen lidt i hænderne, til den er samlet.
Dejen rulles ud i pølser ca. på tykkelse med en tommelfinger. Læg 4 på en bageplade med bagepapir, og tryk dem flade med fingrene, til de er ca. ½ cm. høje.

Lav rigelig glasur med flormelis, vand og mandel essens.

Bages i ovnen i ca. 10 minutter (de må kun lige begynde at få farve i kanten, og så skal de ud. De vil ikk se færdig bagte ud, men det er de).
Med det samme de kommer ud af ovnen, stryges de over med et lag glasur og drysses med krymmel (skal gå lidt stærk). Vent 2 minutter og skær så kagerne på skrå i 3 cm. bredde og lad dem køle lidt af, inden de lægges på køkkenbordet for at køle helt af, til de er klar til at blive puttet i kagedåserne.
Med denne portion vil der være til omkring 2 store kagedåser.





Serveringstip;
Serveres med en god kop kaffe eller en kop varm cacao med flødeskum og et drys kanel.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
! TIPS !
BRUG AMA BAGEMARGARINE, SÅ UNDGÅR DU AT SMÅKAGERNE BLIVER FOR TØRRE OG SMULDRER VÆK.



søndag den 1. december 2013

MÅNEDENS TIP..


Hele krydderier, er ikke kun til brug i madlavningen.
Put nelliker, kanelstænger, stjerneanis, allehånde og appelsinskal i et stofklæde, eller i en gammel sok.
Bind en fin festlig sløjfe omkring, og læg den på en varm radiator, så vil dit hjem dufte skønt af hjemmebag, hele Julen !

onsdag den 20. november 2013

MÅNEDENS TIP..


Tilsæt et drys salt, når du skal stege løg.
Det trækker vandet ud af løget, så det bliver fin og blød, og ikke brænder på !

KOKOS KYLLING..

 Portioner;   4-6
På en kold efterårsaften, kan trygheden ved et småfed måltid med masser af smag og varme, være lige dét man har brug for..



Ingredienser;
til kokos kylling

2-4 stykker kyllingebryst
2-3 peberfrugter
2 fed hvidløg
2 store løg
1 bakke champignon
2 dåser økologisk kokosmælk (anbefaler den fra Santa Maria)
1 tsk. paprika + lidt til at krydre kyllingen
2 hønse-boullionterninger
salt & peber
olie til stegning 


Fremgangsmåde;
til kokos kylling

Champignon renses, skæres i kvarte og svitses i en gryde, til al vand er kogt fra, og tages derefter op af gryden og lægges til side.
Skær hvert kyllingebryst ud i 3 stykker, krydder dem med salt, peber og paprika, og brun dem i olie på middel varme i 3 minutter på hver side. Tages op og lægges til side. (De vil koge færdige i gryden).
Hak løg i grove tern. Hvidløg skæres i skiver.
Del peberfrugterne i 4, og skær dem i strimler på den korte led (jo tykkere du skærer dem, jo mindre vil de koge ud).
Løgene puttes i gryden, og steges bløde ved svag varme.
Tilsæt hvidløg, og steg videre i 2 minutter, før du igen putter kylling og champignon tilbage i gryden.
Tilsæt herefter paprika, boullionterninger og kokosmælk, rør rundt og lad retten simre i 1 time ved svag varme, og tilsæt da peberfrugten.
Lad retten simre i yderligere 1 time, til kyllingen nærmest falder fra hinanden. Smag til med salt.


Retten tager lang tid, men på den måde bliver kokosmælken sødere og mere intens i smagen. Fedtet fra kokosmælken vil skille og lægge sig på toppen, men det er meningen. Bare sørg for, at røre godt rundt i det inden servering. (Du kan evt. skimme det værste fedt fra.. Der er ofte stor forskel på hvor meget der er i hver enkelt dåse, og ind imellem ka' det godt blive fór voldsomt).
.. Og såh spis det med måde.. Det ér jo en fed ret ;)



Serveringstip;
Serveres med ris eller grov pasta (ris egner sig bedst).
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
! TIPS !
DU KAN BRUGE SVINEMØRBRAD I STEDET FOR KYLLING.
 

GIV RETTEN ENDNU MERE SMAG, VED AT TILSÆTTE 1 dl. FLØDE.



søndag den 20. oktober 2013

MÅNEDENS TIP..


Tag kødet ud af køleskabet 20 minutter før det skal tilberedes.
Derved steger kødet mere ensartet, og du undgår at det bliver sejt, eller får "gummi" konsistens  !